|
"Liljehuset" - beliggenhed og omgivelser
Liljehuset ligger for enden af Stenager, - en privat grusvej med ca. 24 huse i alt. Det ligger en lille kilometer fra færgen, hvilket betyder at man evt. kan lade bilen stå i Faaborg og gå til huset. Købmanden ligger ligeledes indenfor gå-afstand, - ca. 1 kilometer.
Huset ligger ca. 100 skridtfra vandet (- i 2. række fra stranden), hvor der er adgang til badebro (- tages dog ned om vinteren) og egen bøje til fortøjning af båd. Stranden er meget børnevenlig, og badebroen ud til et større sandbundsareal gør det muligt for at svømmere og større vandhunde også kan få glæde af "vores" strand.
Liljehuset er ugeneret af andre naboer, og den ene side af haven vender ud til åben mark. Der er havkik fra to stenhøje. Grunden er smuktudsmykkket med forskellige sten- og træskulpturer, og der er masser af skyggefulde steder under æbletræerne. Der er bålplads, og de forskellige terrasser omkring huset gør det muligt at finde enten skygge eller sol, - hvis ellers vejret vil det, men solen skinner tit på Avernakø! |
|