AVERNAKØ ER IKKE "KUN" NATUR...
Købmanden sørger for de daglige forsyninger af hvad som helst, – også fastfood, hvis det er det, I er til.
I gårdbutikken Gittes Geder på 'Den gamle skole' lige efter købmanden kan du få næsten alt, hvad du kan kan forestille dig, der kan komme ud af forarbejdningen af en ged, bl.a. kød (fersk og røget), oste, mohairgarn, hornknapper og smykker.... Og så har Gitte også gang i mange andre ting på skolen - bl.a. 'Bed & Breakfast'. Har I glemt cyklerne? Så kan I også leje dem gennem Gitte. Læs mere her: http://www.avernakoe-geder.dk/
Øen byder også på det bedste lammekød, du kan tænke dig. Det kan du købe i Munke hos Flemming og Ulla. Familien sælger også friske grønsager og andet kød. Læs mere her: http://avernako-lam.dk/
"Esters Hus" på Hovedvejen i det gamle ø-kontor, hvor hun bl.a. sælger sine smukke postkort.
Sommeren igennem vil du også have disse muligheder:
"Den Lille Kunsthal - Avernakø", der er øens kunstmuseum, fantastisk flot sat op i præstegårdens gamle kostald. Selvom museet måske ikke har så mange år på bagen, så gør de meget dygtige og engagerede mennesker, der står bag projektet, det til en ganske speciel oplevelse at komme igen og igen.
"Korshavn gl. Røgeri", der byder på forskellige røgede lækkerier til frokostbordet, når det skal være rigtigt godt, og så har Finn ydermere altid en god historie at fortælle.
Den lille café ved havnen, der serverer lækre lune eller kolde retter, og kolde/varme drikke.
Desuden kan I være heldige at finde diverse smukke brugskunstting (fx keramik) og genbrugsting ud til vejen flere steder på øen...
Ø-færgen sørger for gratis transport til Lyø, hvis udflugtsmålet trænger til at blive udvidet en enkelt dag.
Men der er mere end det... Avernakø har faktisk næsten alt, - hverken mere eller mindre, - så hvad venter I på? :o)
Læs i øvrigt meget mere på ø-boernes egen hjemmeside www.avernak.dk.
|